1. december

”Vi forbeholder os ret til fri adgang til gårdens brønd og latrin”

Aftægtskontrakt fra Vebbestrup, anno 1892, tegner et billede af, hvordan det var at blive gammel på landet for over 100 år siden. (Artikel af arkivleder Anita Sørensen i Rold Skov Bladet november 2020)

For over 100 år siden var der ingen folkepension. På landet søgte man i stedet at sikre sig sin alderdom ved at bo hos efterkommere.

Det er ganske vist ikke altid gået gnidningsløst. Hvor har det fungeret bedst? Var det bedst, når en datter og svigersøn overtog ejendommen, eller søn og svigerdatter?

Har de gamle stadig villet ”bestemme” osv. I tilfælde af dødsfald kunne aftægtsfolkene jo pludselig miste de familiemæssige bånd til gården, og en helt fremmed kone skulle tage sig af dem i det daglige.

I nogle tilfælde kunne det være svært, hvis aftægtsfolkene levede meget længe efter de var gået på aftægt. Hvordan har det været for konen på gården, hvis de gamle fik et langt sygeleje.

Selv om der var lavet aftægtskontrakt, var det ikke altid den blev overholdt, og det kunne måske også være svært. En af de aftægtskontrakter vi har på Arden Lokalhistorisk Arkiv, er denne:

8. marts 1892

Idet jeg husejer Claus Gregersen af Gandrup ved skøde af d.d. har overdraget min søn Christen Marinus Gregersen den mig tilhørende ejendom matr. No 7d af Nysum m.v. har jeg som vederlag for denne overdragelse betinget mig udredelse af følgende årlige aftægt for mig og min hustru Ane Cathrine Christensdatter så længe vi lever, navnlig.

Så længe min hustru og jeg finder os tilfredse dermed nyde vi vort fuldstændige livsophold i enhver henseende med føde, klæde, husly, varme, vask og alle livets bekvemmeligheder forsvarligt og godt i enhver henseende og fuldstændig således som aftægtsyderen og familie selv få det; men skulle vi af en eller anden grund finde os utilfredse hermed, eller vi måtte ønske at føre vor egen husholdning, er aftægtsyderen forpligtet til at levere os nedennævnte naturalydelser.

På forlangende og med passende varsel skal aftægtsyderen opføre os et aftægtshus på mindst 3 fag ved stedet eller indrette 3 fag i stedets våningshus i den ende vi anvise., og på den måde, vi ønsker, altså indrette til stue og køkken med skorsten og bageovn, nødvendige vinduer, døre, fjelloft og fjelgulv og forsynet med fornøden maling alt således at boligen giver en sund, god og passende bolig for os.

Vi forbeholder os fri og uhindret adgang til stedets brønd eller vandsted, latrin, mødding og alle sådanne indretninger, så og fri adgang på ejendommen, hvor sådant kan ske uden skade for sæd og selvfølgelig er der fri adgang til vor bolig for enhver, der kommer i besøg eller ærinde til os. Årlig leverer aftægtsyderen til os på vor bopæl i gode, sunde og forsvarlige handelsvarer samt med rette mål og vægt og stedse forud – 3,5 tdl. Rug, 100 pund bygmalt, 100 pund byggegryn, 100 pund flormel, 1 td Kartofler.

Arkivets oplysninger:

Claus Gregersen var født 1824 i Vejrholt, Storarden sogn, søn af Gregers Clausen og hustru Ane Kirstine Pedersdatter. Han bliver i 1850 gift i Rostrup kirke med Ane Cathrine Christensen, datter af Gårdmand Christen Nielsen og hustru Ane Kirstine Nielsen af Stenstrup.

De mister i tiden 15.-26. marts 1858 tre børn i alderen 1 år og 7 mdr., 7 år og 9 år. Det har været en hård tid at komme igennem, men de får yderligere et par sønner.

Den søn, som overtager ejendommen, var Christen Marinus Gregersen, der er født 1862. Han var kort tid inden overtagelsen af ejendommen, blevet gift med Marie Sørensen. De får en datter i 1894, Ane Kathrine Gregersen, der i 1914 bliver gift med Niels Kirstejn Sørensen Bak, der bliver ejer af Vebbestrup Mølle. I 1942 overtager de Ane Kathrines forældres ejendom – den som oprindelig var Claus Gregersens.

Adressen er i dag Brændsøvej 13, Gandrup, Vebbestrup. Ane Kathrine og Niels Bak bliver forældre til flere, her vil vi nævne Osvald Bak, som førte Vebbestrup Mølle videre.