16. december

Himmerbo med stærke standpunkter

Artikel i Vendsyssel Tidenden 4. december 1966

Hans Ertmann Nielsen hedder han. Hans ejendom ligger ved landevejen i udkanten af Rostrup i Østhimmerland. Den udskiller sig fra mængden akkurat som ham selv. Hans Ertmann Nielsen er en ener. Trods sine 77 år driver han ene mand en ejendom på 24 tdl. land og med en besætning på en snes kreaturer, hvoriblandt er både tyre, køer og fedekalve. Hans arbejdsdag er på 15-16 timer, men for ham betyder det mindre, blot han får sin nattesøvn. Ertmann Nielsen er nemlig bonde af sjæl og krop. Han er en fri mand, og det holder ham frisk og viljestærk.

–Betegnes De som en ikke som en underlig snegl, Ertmann Nielsen?

-Jo, det er da sandsynligt. Men der ser jeg stort på. Jeg har mine meninger, og dem sælger jeg ikke. Nej, det kunne aldrig falde mig ind.

-Og De taler og tænker som en bonde?

-Ja, men jeg er jo også bonde og KUN bonde. Derfor kan jeg heller ikke tænke i folkepensionistens almindelige baner. Jeg skal jo leve noget anderledes.

-Hvor meget anderledes?

-Dagen begynder lidt før kl. fire om morgenen. Først skal kreaturerne have noget halm, så skal der renses og fordres og endelig malkes. Og det tager sin tid, når besætningen består af en snes kreaturer, omkring 40 svin og to heste. Men ved syv-tiden spiser jeg davre, en rigtig øllebrødsdavre med fem-seks stykker godt belagt brød. Jeg afpasser i øvrigt mine spisetider efter radioavisen. Det er så praktisk, og jeg vil jo gerne følge med. Avis holder jeg kun i vintermånederne. Den sluger for meget af min nattesøvn den øvrige tid af året, selv om jeg gerne vil læse.

-Arbejdsdagen er altså 15-16 timer?

-Ja, sådan noget. Men det er heller ikke så galt. Arbejdet er jo langt lettere end i en svunden tid. Jeg har netop fået kørt min mødding ud. Omkring 60 læs møg blev klaret på en time, hvorefter jeg kun havde at pløje den ned. I mine unge år læssede jeg hvert forår mere ned 300 læs møg, som gårdens piger påtog sig at sprede. Se, det var arbejde.

-Skal det opfattes som et udtryk for optimisme?

-Nej, bestemt nej. Landbruget som erhverv er godt nok, hvis vi kunne undgå de store prisudsving, og hvis den enkelte landmand ikke var spændt så hårdt for. Men det er der mange som er, navnlig blandt de nyetablerede. Jeg vil dog tilføje, at det ville være langt bedre, hvis folk ville bære sig fornuftig ad. Men mange er så forvovne. Gælden stiger, og det kniber svært med at klare renter og afdrag. Det kan forretningsfolkene tale med om. Ikke mindst i øjeblikket er det rent galt. For hvem kan betale maskiner og andre ting, når slagtekreaturer på det nærmeste er usælgelige.

(Fortsættes)