18. december

(fortsat fra den 17. december)

Våde tørv i Vendsyssel

-Hvorfor blev De bonde?

-Fordi jorden og hvad dermed følger for mig er noget meget afgørende. Helt fra jeg var ganske lille, ville jeg være landmand. Jeg var en kort overgang i Argentina, hvor jeg nok skulle være blevet, og da jeg kom hjem, blev jeg uddannet på teglværker. Det betød flere penge og penge var nødvendige, hvis jeg skulle overtage mit hjem her. Og det var endemålet.

-Og som teglværksmand kom De til Vendsyssel?

-Jeg var bestyrer på Eskær teglværk under den første verdenskrig. Men det var en ubehagelig tid. Udover nogle våde tørv, var der ingen brændsel at få. Det betød, at brændingen afhang af vejrguderne. For øvrigt var Eskær teglværk meget umoderne og derfor vanskeligt at have med at gøre. Og i 1918 satte jeg så ploven i jorden her, og sagde dermed håndværket eller industrien farvel.

Men tiden på Eskær blev da for resten medvirkende til, at min svoger M. Beck, kom til Bindslev Teglværk. Derfor har jeg aldrig tabt forbindelsen med Vendsyssel. Og som landmand har jeg også klaret tingene helt godt, synes jeg. De sidste fem år har jeg ganske vist gået alene. Det er jo svært at få en husbestyrerinde, og hvad er hun så værd, når det kommer til stykket. Jeg havde det godt, mens min kone levede, og jeg ved, hvordan jeg har det, men ikke hvordan jeg får det med en husbestyrerinde.

Arbejde og produktion

-Hvordan vurderer de udviklingen fremover?

– Ikke alt for godt. Men det er menneskenes egen skyld. I min barndom klarede vi os med skolegang tre dage om ugen, men samtidig fik vi lært at bestille noget. Da vi gik ud af skolen, kunne vi råbe hurra. Nu var vi færdige, nu skulle vi øve vor indsats i produktionen. I dag er det almindeligt, at der den sidste skoledag fældes tårer. Børnene vil vedblive med at gå i skole. Jeg var forleden i selskab med en præst og en degn. Vi kom til at drøfte disse problemer, og jeg stillede degnen de direkte spørgsmål, om han som skolemand virkelig mente, at det var en sund udvikling. Han tøvede lidt, hvorefter han lod sorteper gå videre til præsten, som var formand for skolekommissionen, og som naturligvis kom med en lang søforklaring.

-Udvikling kræver vel større viden?

-Ja, det vil ikke bestride. Men der for mig at se forkert, at børnene helt skal gå op i undervisningen med det resultat, at de glemmer deres plads i produktionen. Vi kan jo ikke leve af undervisning, vi må lærer at bruge vore hænder og vor arbejdskraft. At lære fremmed sprog er sikkert udmærket, men det burde ske i en mere moden alder og i en aftenskole.

-De taler af egen erfaring?

-Ja, jeg har lært mig selv tysk, engelsk og spansk. Spansk fordi jeg i en kortere periode opholdt mig i Argentina, og tysk og engelsk fordi det det er rart at kunne sprogene, når man træffer sammen med udlændinge. Og jeg lærte ikke ret meget i barneskolen.

(Fortsættes)