20. december

Uddrag fra bogen ”Optegnelser og Træk fra Vive-Oue-Valsgaard sogne”
af Enevold Nielsen fra 1954

Bryllup

Fra gammel Tid og helt op til vore Bedsteforældres Dage, var det Skik, at Brudgommen formaaede en af sine nærmeste, mandlige Slægtninge til at rejse til brudens hjem, og der hos hendes Forældre bejle for den vordende Brudgom. I de fleste Tilfælde var de unge vel i Forvejen enige om Forbindelsen, men ikke altid.
Langt tilbage i Tiden var Forholdet saadan, at naar de unge var trolovet og givne sammen i Hjemmet, var Ægteskabet godkendt, og de var virkelig Ægtefolk. Først ved Frederik II’s Ordinants om Ægte Skabs Indgaaelse af 1582 sloges det fast, at den kirkelige Vielse, efter 3 Ganges Lysning, var fornøden, om forholdet skulde være retsgyldig.
Den 13. april 1851 vedtoges Lov om borgerligt Ægteskabs Indgaaelse, og 29. December 1857 bestemtes, at Mand og Kvinde, ogsaa i nedadstigende Linie, skulde gaa lige i Arv. Ved Christian III’s 2. københavnske Reces af 24. August 1537 blev det forbudt Bryllups-Gildefolkene paa 2. Bryllupsdag at drage til Kieken med Øl og Mjød og svire på Kirkegaarden.
I den sidste Snes Aar har det været ret almindelig Skik her paa Egnen, at Bryllupsgæsterne bliver indbudt til at Møde i Kirken, og efter at Vielseshøjtideligheden har fundet Sted, følge med hjem til Middag i Brudens Hjem eller i Forsamlingshuset. I ældre Tid var det almindeligt, at Gæsterne blev indbudt til at møde i Brudens Hjem og spise Frokost. Der var sørget for 2 Spillemænd, som stod ved Siden af Indgangsdøren og spillede et lille Stykke, hver Gang der kom gaaende eller kørende Gæster i Gaarden. Derefter kørtes (i Hestekøretøjer) med musik i Spidsen i en lang, samlet Skare til Kirken. I anden Vogn Brudeparret, saa Brudepiger og Ungkarlsførere, saa Brudekoner og Mandsførere, saa Familie, og derefter øvrige Gæster, der dog var lempeligt ordnet noget efter Rang og Stand og Økonomisk Habitus. Denne ordning blev saa nogenlunde overholdt saavel i Kirken, men ogsaa ved middagen. Det var Skafferne, den Slags hvilede paa, og de følte det store Ansvar maatte gøre deres største Flid, for at tilvejebringe den rette Placering.
Ankommet til Kirken gik Følget Par og Par fra Holdepladsen med Musik i Spidsen og under Klokkeringning ind i Kirken. Spillemændene stillede sig ved Siden af Kirkedøren og fortsatte med Musik, indtil den Sidste var indenfor Døren, og de holdt sig parat til at spille igen med en March, saa snart den første igen kom ud af Kirken. Naar Vielsen var foretaget. Gik hele Brudefølget Par og Par op og lagde et Offer til Præst og Degn, og nu skulde Brudekoner og Mandsførere gaa nærmest efter Brudeparret, og Brudepiger og Ungkarlsførere
Maatte træde bag ved disse, ligeledes naar de gik ud af Kirken og ved Middagen.
I Hjemmet talte Præsten, en Gang imellem ogsaa Degnen, Men ellers ikke andre

Gywtwe Do dæ for Lyst
Det fortryder Do olleføst
Gywter Do dæ for goer
Det fortryder Do inden et Oer.
Gywter Do dæ for Gudsfrygt og Dyd
Saa foer Do oltir Fryd.