3. december

(fortsat fra 2. december)

Den 15. februar 1908 måtte Else Marie med Betty ved hånden, banke på hos fattigforstanderen i fødesognet, Als. Else Marie erklærede, at hun var ude af stand til at forsørge pigebarnet. Og det endte med, at hun lod Betty stå tilbage på fattigforstanderens trappesten. Mon ikke Else Marie her tog fusen på den stoute gårdmand, Niels Bager i Als? For hvad stiller man op en lørdag eftermiddag med et barn på 3 ½ år? Niels Bager skyndte sig at søge råd hos sognerådsformanden, men de to sognerødder kunne ikke finde noget andet sogn at give sorteper videre til: Det var i Als sogn, at Else Marie og dermed datteren var forsørgelsesberettiget. Videre gik det så, denne gang til Mariane Christensen i Vester Hurup. Hun var fraskilt og har formentlig siddet i små kår. For en plejeløn på 8 kr. om måneden, fik Niels Bager endelig afsat Betty. Mariane skulle dog have 6 kr. for de første 14 dage, for det var da svært småt med tøj for pigebarnet.

Nu havde Als Kommune et problem: Den månedlige plejeløn til Mariane Christensen. Derfor ville Als Kommune have sat barnefaderen i bidrag. Men der gik lidt tid, før sagen kom for retten. Else Marie fandt man ikke i første omgang, for hun var flyttet væk fra Aalborg igen, til Thisted Mark såmænd, til sin gamle husbond, nabo til Jens Peter. Jens Peter selv var i mellemtiden flyttet fra sit fødested og ud på Ove Mark, hvor han havde købt en lille gård. Det skal nu næppe tages som udtryk for, at han var kommet til penge.

Ved retten i Terndrup krævede repræsentanten for Als Kommune, at Jens Peter dels skulle betale et fast faderskabsbidrag til Betty, og dels skulle han godtgøre kommunen udgifterne til barnets pleje siden 15. februar. Det ville Jens Peter godt, men på den betingelse, at han fik forældremyndigheden over Betty. Den gav Else Marie dog ikke afkald på. Sagen måtte gå til doms. Tre dage før der faldt dom, den 4. maj, begav Jens Peter sig afsted fra Ove Mark ad Vester Hurup til. Ikke nogen sviptur, i lige luftlinje var der 20 km. Han bankede på hos Mariane Christensen og tog Betty med sig hjem.

Herredsfogeden i Terndrup gav Als Kommune medhold i, at Jens Peter skulle betale til Bettys forsørgelse. Det var dog ikke retten, men Aalborg Stiftsamt, som skulle fastsætte bidragets størrelse, og så længe Betty boede hos faderen var der ikke grund til at opkræve et bidrag. Jens Peter slap også med at betale 14 kr. og ikke de 26 kr., som regningen for Bettys tid hos Mariane havde lydt på.

Nu flyttede Else Marie også ind til Jens Peter. Men trods genforeningen udviklede tingene sig ikke lykkeligt. Jens Peters økonomi var ringe, han måtte opgive gården og flyttede til Vive, hvor han tog job som arbejdsmand. På et tidspunkt rejste Else Marie også, men til Frejlev. Hun tog Betty med sig. Endnu engang gik Else Marie efter nogen tid til sognerådet og meddelte, at hun ikke kunne forsørge Betty. Jens Peter blev sat i bidrag: 60 kr. om året. Denne gang gjorde han ikke noget forsøg på at få forældremyndigheden. Da nu myndighederne havde fået løst det økonomiske spørgsmål, melder faderskabssagen ikke noget om det videre forløb, hverken for Jens Peter, Else Marie eller Betty.

Det er svært at få øje på Jens Peter som en skidt karl, der var ligeglad med barn og mor. Else Marie for sin part var ikke forsagt, men stillede krav til livet.