6. december

Min og min tvillingsøsters livserindring

-fortalt og oplevet af Johannes Marinus Nielsen, Astrup

(Østhimmerlands Avis 1990)

Min tvillingsøster Meta Marie og jeg er født den 5. januar 1909 i et meget fattigt hjem. Vi blev født med assistance af jordemoder og læge fra Arden, og både jordemoder og læge Smith blev hentet ved sognekørsel (red.: Det kaldes i dag frikørsel og betyder at kommunen betaler). Køretøjet var stillet til rådighed, efter aftale med gårdejer Anders Chr. Bruun, Tisted.

Vor far var vendelbo og født i Albæk, Dronninglund sogn. Sit vendelbomål fornægtede han aldrig, og det havde en iørefaldende klang her i Himmerland.

Det blev fortalt, at da fødslen var overstået, skulle han op til Anders Chr. Bruun for at få ham til at køre jordemoder og læge tilbage til Arden., men så traf han Anders Chr. Bruuns kone, som hed Maren. Hun spurgte hvordan det var gået og hvad det var blevet. Far svarede så på sit vendelbomål: ” Det blev je’t aa hver slawelse”.

Min tvillingsøster var meget svag af fødsel og da læge Smith og han kone ikke selv kunne få børn, ville de så gerne have haft min søster. Men selv om vort hjem – huset var en vinkelbygning opført i kampesten og stråtækt med lavt til loftet og meget små vinduer – var tarveligt, kunne mor og far ikke undvære den lille pige.

Vi blev hjemmedøbt og fremstillet i Astrup Kirke den 31. juli 1909. Vor barndom var vel nok så almindelig, som den kunne blive. Der var mange nabobørn derude på udmarkens små landbrugshjem. Vinter og sommer skiftede, og min søster og jeg voksede som tiden gik.

Så kom verdenskrigen 1914-18. Det gav vanskeligheder med forsyning af madvarer, og der kom rationeringskort. Jeg kan huske, at vi hver aften fik byggrynsgrød med sirup. Men så blev der mangel på sirup og i stedet fik vi noget der kaldtes for kunstsirup. Det var ikke det bedste, men det var det eneste der kunne fås.

Da jeg var 5 år, fik jeg en trækvogn. Den havde far købt hos træhandler Christensen i Hadsund, en gang far havde været i Hadsund med en gris på Svineslagteriet. Den trækvogn havde jeg megen fornøjelse af. Den blev lavet om, alt efter årstid og sæson. Da det var tid for hjemkørsel af tørv, havde jeg fået 7 eller 8 tørv i trækvognen. Men det passede ikke min far, og han siger så på sit vendelbomål: ”Lyt di tørv på Vun og se så efter og kom hjem med dit skidt din bæller”.

(fortsættes)