9. december

(fortsættes)

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af de tyske tropper. Det gav en mærkelig stemning og mørklægning af vinduerne. Ja, selv når vi cyklede og havde dynamolygten tændt, skulle den være mørklagt. Jeg havde en mørk hætte sat på cykellygten. Der var en blå stribe af kunststof til at se ved. Den var ikke meget bevendt, men den var lovlig. Min Søster og jeg var meget betænkelige ved situationen. Mon Tyskland ville blande sig i Danmarks formueforhold? Så vi blev enige om at få noget for vor opsparede formue. Jeg købte derfor en 6 fods Krupps selvbinder. Der skulle 3 heste til at trække den. Jeg måtte således låne en hest, når vi skulle høste. I 1943 købte vi en ny Avangse, en 2-rækker roesåmaskine med radrenser.

Besættelsen gav mange vanskeligheder, alt blev rationeret, ikke blot i husholdningen, men også i foderstofbranchen. Vi havde i 1934 købt en petroleumsmortor. Motorpetroleum blev også rationeret. Vi blev tildelt 30 liter til at tærske ved. 1947 blev et meget tørt år. Det var lige ved at bliver misvækst. Kornet blev mange steder så kort, at det blev meget vanskeligt at høste. Jeg kan huske, at det fyldte så lidt i laden. Der blev lagt ladstænger over loen. Men det var så tyndt et lag neg, der var lagt derpå, at når en kat deroppe tissede, løb det ned på cementloen.

I 1949 købte vi en 6-tallerken Vilmagødningsspreder. Det var en god investering. Den sparede mig for meget arbejde. I 1949 fik vi installeret elektricitet. Det elektriske, det fik vi i marts. I juni samme år fik vi installeret en partstelefon. I januar 1950 fik vi opstillet et Manus malkemaskineanlæg med skiftespand. I forsommeren 1952 fik jeg problemer med iskias i det højre lår og ben. Jeg måtte søge kiropraktor. Jeg kunne intet lave, og jeg måtte heller ikke. Det forbød kiropraktoren. Min søster havde en streng tid. Roerne skulle tyndes, besætningen skulle passes, vor mor var ikke rask, hun skulle også hjælpes. Hun var begyndt at få det dårligere, men min søster tog kampen op med de mange problemer.

Ved det, at vi fik de elektriske indlagt, fik vi flere behageligheder. En elektrisk ajlepumpe blev en af behagelighederne. I 1955 købte vi en ny Deering hø-vender, den var meget nødvendig, for det var et trælst arbejde at gå og vende hø med en fork eller trærive.

Det begyndte at bliver mere vanskeligt at låne en hest til at spænde for Krupp-binderen sammen med vores egne heste. Det blev en traktor, der afløste hestene. Så solgte jeg Krupp-binderen. Den kom til at køre efter en traktor og blev brugt til udlejning. I februar 1956 købte jeg en J.F.Binder. Den kunne købes med vinterrabat og den var beregnet til at blive trukket af 2 heste.  Vi købte bil i 1953 og fik en anden i 1961. I 1972 fik vi en brugt. I 1978 fik vi en ny. I 1987 blev mit kørekort inddraget. Det skyldtes en dårligt ben, som bevirkede, at jeg ikke kunne bestå en bremseprøve. Så vi måtte sælge bilen. Den 17. marts 1957 blev der et frygteligt stormvejr fra nordvest. Det ribbede stråtaget fra 1929 af vort gamle stuehus. Så det var også udtjent, eftersom det var 28 år. Jeg fik fat på nogle brugte pandeplader. De havde været i ildebrand. Men vi fik da huset tækket, så det ikke kunne regne ned. Men det så ikke godt ud. Vi blev enige om at bygge et nyt stuehus af cementsten. Men det rådede murermesteren og fra. Han anbefalede i stedet at lade det bygge af brændte sten. Brændte sten var lidt dyrere, men der var ingen vedligeholdelse. Murerens timeløn var den samme, enten det var den ene eller anden sten (Timelønnen var 5 kroner og 20 øre). Men muren skulle holde lidt længere ved den brændte sten, for den skulle lige have lov til at sætte sig.

I 1959 døde vores mor. Hun havde været blind i 4 år og 10 måneder. Deraf havde hun været sengeliggende i 14 måneder. Hun døde mæt af dage, 88 år gammel.

Tiden gik sin vante gang. I 1962 lavede vi det gamle stuehus om ved en tilbygning. Her blev der lavet vaskehus, redskabsrum, vognport og hestestald til 2 voksne heste samt et føl.

I 1967 blev hestebestanden solgt, og vi købte en 35 hk Ferguson traktor, en 2-furet plov samt en brugt 19-tands multipleksharve. I 1969 gik vi over til at få mejetærsket. Vi købte en 140 tdr. kornsilo med tilhørende kornblæser. Midt i kornsiloen var der anbragt et rør til at blæse kold luft op gennem siloen. I 1976/77 måtte vi leje marken og engen ud. Vi havde da solgt besætningen, fordi vi ikke kunne tåle ammoniakken fra kostalden. I 1978 solgte vi ejendommen og byggede et etplanshus på en kommunal udstykning i Astrup på Solbakken. Ovenstående er vor livs-erindring, som livet har formet sig for os. Vi er nu (august 1990) 81 år.

Johannes Marinus Nielsen

Meta Marie Nielsen