Lund Hans

I mine barndomsdage kom jeg meget op til min moster og onkel, der boede på |
Søbakket ved Madumsø.
Her i denne vidunderlige natur, men med skarp ordre til ikke at gå i vandet uden |
at en af de voksne var med, strejfede vi børn omkring og udforskede verden. Da
lå der østen for søen, ved en enlig hyldbusk en bunke skærver (knust sten). Det |
blev fortalt, at her havde ligget et gammelt hus, Sømosehuset, og her havde boet
en gammel mand, der blev kaldt Lun Hans. Hans rigtige navn var Hans Kresten- :
sen Lund. Han var født 25. nov. 1817 udi St. Brøndum og var gift med Juliane |
Jensen. Han ernærede sig som skorstensfejer og børstenbinder. Da konen døde :
og han blev enkemand, boede datteren Jensine noget af tiden ved ham. En af |
dem der har tegnet det mest levende billede af ham, er Evald Tang Kristensen,
Dansk Folkemindesamling, som besøgte ham i året 1895 og han fortæller:
Det var det mest usleste hus jeg nogen sinde har opholdt mig i. Man sad på |
nogen store kampesten, og en sådan har jeg siddet på og har skrevet mandens :
historie op. Da jeg et par gnge forgæves havde prøvet at træffe ham hjemme, |
skrev jeg til stedets lærer og bad ham sende bud til Hans, at jeg ville komme den |
dag. :
Jeg gik derop den bestemte dag fra morgenstunden, og traf godtnok manden |
liggende i sengen. Den var yderst tarvelig udstyret, jeg så ingen dyner, blot |