Trehjørnet i Rold

Mange mennesker passerer hver dag forbi dette særprægede mindesmærke der ligger syd for Rold Kirke, hvor vejen fra Nysum deles i to inden den udmunder i Haverslevvej. De fleste haster fortravlede forbi uden at bemærke det, men enkelte stopper op og tager sig tid til at besigtige de mange sten med indhuggede navne og historiske data.
Når jeg tænker tilbage på mine barndomsår i Rold, mindes jeg tydeligt, når vi børn legede ”stenmand”. Dette foregik ved at vi legede tagfat på stenene, og samtidig ikke måtte røre ved jorden, hvis vi gjorde det eller blev fanget, var vi stenmand og skulle fange de andre. Denne tidsfordriv fik vi mange dage til at gå med, og jeg tror også andre der er opvokset i Rold, kan nikke genkendende til denne leg, måske med lidt andre regler.
Selve stenhjørnets historie tænkte jeg som barn aldrig på, jeg hørte selvfølgelig lidt fra mine forældre og bedsteforældre, om en fotograf Nørgård der i 30’erne havde foranlediget rejsningen af stenene, men hvis jeg skal være ærlig havde det ikke dengang min store interessel. Hvad gør man så når man har lovet at skrive lidt historisk om ” Trehjørnet ”. Jo selvfølgelig som jeg altid gør når det drejer sig om lokalhistorie, jeg spørger Niels Bak.
Niels Bak Andersenm blev født den 23/12 1918 på Haverslevvej 9 i Rold, han er forhenværende præstegårdsforpagter, og har haft sit liv og virke i umiddelbar nærhed af trehjørnet fra det blev rejst.
Trehjørnet blev indviet i 1937, og har al altså i år 60 års jubilæum. Idemanden til det var Fotograf Jens Nørgår fra Aars. Han kom oprindelig fra Rold og var født den 5/2 1882 i et lille hus, der lå på toften overfor ”Sigfaldsgård”
Sigfaldsgård er den nu nedlagte landbrugsejendom, der ligger på Hærvejen nr. 1 lige nord for trehjørnet, den blev ved hans fødsel drevet af hans bedstefader Peder Laursen (Nørgård). Da Peder dør i 1890, overtager sønnen Jens Christian Pedersen (Nørgård) arvefæstet, han kunne efter få års drift, købe fæstet til ejendom af Lensgreve Schimmelmann, for 4600 kr. Desværre dør Jens Nørgård’s far Jens Christian Pedersen af kræft allerede den 16/5 1897, og ved moderens giftemål med Jens Christian Pedersen (Snutten) i 1900, kom Sigfaldsgård ud af slægtens eje.
Ved et tilfælde kom Jens Nørgård, men han var karl på Rold Kro, i kontakt med en rejsefotograf, der var bosiddende i Fåborg, hos ham kom han i lære, her traf han sin kone, som han blev gift med i 1994. I 1903 slog han sig ned i Aars, hvor han ernærede sig som fotograf, og i 1907 overtog han sammen med sin hustru Thyra Petrine, pasningen af Aars central.
Jens Nørgård dør i 1939, 57 år gammel.
Ideen til Trehjørnet er givetvis dukket frem under hans arbejde med slægtsbogen ”Tre slægter fra Rold”, som han udgav i 1935, og han har her ønsket at skabe et blivende minde over historiske personer og begivenheder med tilknytning til Rold. Stenene der blev anvendt, belv for en dels vedkommende hentet i børndernes stendynger, men en del af dem blev hentet i Rold Skov, mellem Haverslevvej og Dybdal, hvor der i hedensk tid lå et stort offerste. Transporten af stenen og andet arbejde belv udført af lokale, og Niels Bak beretter at han også selv gav et nap med. Det praktiske arbejde med stenhugningen blev udført af pensioneret murer Jens Damborg fra Rold. Til slut fortæller Niels lidt om indvielsen for 60 år siden, på grund af arbejde overværede han den ikke selv, men han kan erindre at bl.a. Balling Olesen var en af talerne.
Efter fotograf Nørgård’s død blev hans private arkiv med mange lokale oplysninger indlevert til Rold præstegård, og efter et par enkelte afstikkere er det havnet på Lokalhistorisk arkiv for Arden Kommune. I det omfattende materiale findes kopi af ansøgning til Rold Vebbestrup sogneråd, om anvendelse af jordstykket ved præstegården, til det planlagte mindesmærke.

Den 14. juni 1936
Til Rold-Vebbestrup Sogneråd
Ved omlægningen af Vejen forbi Præstegården i Rold er i Krydset fremkommet en Trekant (N-Ø for Præstegården), der tilsyneladende vil blive overflødig som Vejbane og som derfor kunne tjene andet formål, udover at rumme et par master for telefon og elektricitet.
Man ser undertiden, selv på åbne steder, hvor sådanne hjørner forekommer ved Vejanlæg, at vejvæsenet omdanne disse som et lille anlæg eller med stensætninger, der virker tiltalende for de vejfarende. Men i en by vil den sådan anvendelse også kunne virke tiltalende også for dennes beboere. Nu ved jeg ikke, om der bland beboerne i Rold er tanker fremme om at få bemeldte hjørne omdannet, når vejen bliver færdig, til noget forskønnende. Men for det tilfælde, inden anden har vist interesse derfor, har jeg som i sin tid hørende til Rold’s befolkning og netop haft min færden på dette sted i byen, stor lyst til at yde min medvirken til at gøre den vej og plads, stor lyst til at yde min medvirken til at gøre den vej og plads noget pyntelig, fordi den fører til kirken og skover etc. Dertil, at vejen forbi kirken norpå mod skoven forbi Rytterhuset til 1822 var den alfare vej gennem byen og har været befaret af konger og andre vejfarende både andel og landstrygere. Jeg ville derfor også som et led i min plan her placere en sten hvis indskrift skulle minde om Adelvejen gennem Rold.
Jeg andrager herved om Sognerådets tilladelse til at lave nævnte Trekant mellem vejene pynteligt ved hjælp af indsamlede sten. Hvis dette tillades, udbedes anvisning på vejudvalg at samarbejde med eller en anden, der kan anvise pladsen størrelse m.v. Samtidig forespørges, om Sognerådet er så interesseret i denne sag, at der kan bevilges noget til udgifterne derved. Mit arbejde skal aldeles ikke betales, jeg tænker mig også, folk i Rold vil bidrage noget i form af arbejde og kørsel. Men alligevel vil der forekomme direkte udgifter.
Med højagtelse
J. Nørgård

På stenene er der mange historiske oplysninger, jeg vil her nævne nogle enkelte, og ellers opfordre til at man selv tager til Rold og ser hele stensætningen.
*
Her har jeg levet i barneår,
Færdet til skole og kirke,
Som mine fædre i hundrede år,
I højtid og dagligt virke
*

*
Jens Nørgård
1882-1939
Udforskede Rold Sogns historie
Og rejste dette hjørne
1937
*

*
Fra Arilds tid til 1822, gik Adel og Kongevej her
Adelshæren der i 1536, under Grevens fejde, blev slået i Svenstrup af Skipper Clement, må altså være kommet igennem Rold, hvorimod man ved, at hæren under ledelse af Johan Rantzau, der slog Skipper Clement og indtog Aalborg samme år, drog af en vestligere rute igennem Viborg.
*
Dronning Margrete
1408
Efter gammel overlevering, kom Dronning Margrete den 1. igennem Rold, da hun var på vej mod Nørlund slot, for at belejre det. Her skulle de
*
Valdemar 2.
1231
Kong Valdemar den 2. (Sejr), lod udfærdig Kong Valdemars Jordebog, og stadfæstede kort før sin død i 1241 Jyske lov
*
Kammerherre
Joh. Cap. V. Mylius
Ejer 1813 – død 1852
Udførte sognets udskiftning og skovens fredning
Fuldført 1844
*

Lensgreve Ernst C.D.J. v. Schimmelmann
Ejer 1867 – død 1885
Gjorde mange fæstere til selvejere.
Nuværende ejere af Lindenborg Gods’s oldefar
*
Lensgreve Carl G.E. v. Schimmelmann
Ejer 1885-død 1922
Solgte sidste fæstejord I Rold 1905
Nuværende ejere Lindenborg Gods’s bestefader.
*
Rold den 8. november 1997
Iben Hyldgaard Olesen