17. december

(fortsat fra den 16. december)

Inflationens følger

-Maskiner kan være nødvendige, og mange rider vel også på inflationen?

-Ja, mange rider på inflationen. Og jeg siger heller ikke, at landmændene ikke skal købe maskiner, men de skal passe på. Og mange udviser i disse år en utrolig letsindighed. Det er helt sikkert. Da folk heromkring begyndte at købe biler, indfriede jeg mine lån, og sidder nu på en gældfri ejendom.

-Som en snurrig fyr ude af takt med tiden?

-Ja, det er da muligt. Men jeg havde også råd til at købe en cykel, og den tror jeg bringer langt større glæder end en bil. Det er ikke sundt at farte rundt i en bil, sådan som mange gør det. Det betyder spild af nattesøvn og koster mange penge. Cyklen derimod er en herlig maskine. Den holder menneskene unge – det ved jeg af erfaring. Der er vel nogle, som mener, at det er skørt, når jeg på sommersøndage mellem fodringstiderne cykler ture på 60-65 km eller mere. Men det regner jeg nu ikke. Og jeg ser og oplever så mange ting.

-Hvad for eksempel?

-At kørerne vandrer bort og flere og flere store, såvel som mindre landbrug drivers kvægløse. Og anderledes kan det ikke være. Byfolk snakker ganske vist om, at smørret er dyrt, og de betaler naturligvis også mere, end vi producenter får hjem. Men i 1906 kostede smørret mellem 2,20 og 2,40 kr. pr. kg. I dag noget over 7,00 kr. Det er en stigning på omkring 300 pct. Men omkostningerne er steget 30-40 gange. Og det er der ingen mening i.

Hidtil har det hjulpet, at vi har haft mulighed for at afsætte biprodukterne, altså kalve, kvier, tyre og stude, men det kan heller ikke længere lade sig praktisere, hvis vi skal have en nogenlunde rimelig pris for dem. Og under sådanne forhold siger det sig selv, at køerne forsvinder. Vi kan ikke konkurrere med mælkeproducenterne på den sydlige halvkugle og heller ikke med de andres landes statskasser. Kan vi opnå en smørpris på 12 kr., så må samfundet affinde sig med, at kørerne i løbet af nogle år er væk. Det store spørgsmål er så, om samfundet kan tåle det.

-Hvorfor holder De så selv fast ved køerne?

-Fordi jeg ikke kan undvære dem. Køer og kreaturer i det hele taget har været en del af min tilværelse siden barndommen og ungdommen. Nej, jeg kan ikke giveafkald på dem, men måske holder jeg en skønne dag op med at malke. For det koster kun slid.

– Er køerne gode at snakke med?

-Jeg snakker ikke med mine dyr. Men jeg strigler dem og klapper dem, og på den måde har vi det godt sammen.

(Fortsættes)