19. december
(Fortsat)
Flugten fra landet
-Og landbruget under sådanne forhold?
-Det er meget forkert, at børnene af i dag opdrages og oplæres alene med det formål, at indpasse sig i bysamfundet. Det betyder, at der ingen bliver til landet og landbruget. Bi er efterhånden kommet op på 18.000 studenter om året. Men hvad skal de bruges til? Lidt skulle de da gerne præstere, når de er færdige. For hvordan vil det ikke stille sig, hvis vi får et proletariat af akademikere?
– Og dem, der bliver tilbage på landet?
-Dem stiller man overfor store vanskeligheder. Jeg kan ikke affinde mig med den tanke, at ejendommene skal lægges sammen. For hvordan vil udviklingen så blive i fremtiden? En ung mand kan ikke overtage en ejendom, som koster en halv eller en hel mill. Kr. og regne med at klare tingene, sådan som forholdene tegner sig i øjeblikket. Fortsætter øjeblikkets udvikling, vil fremtidens landbrug blive storlandbrug, hvis ejere er byfolk eller koncerner, og det kan bonden ikke være tjent med.
Haster ikke
Er de bitter?
Nej, hvorfor skulle jeg være det. Jeg frygter bare den fremtidige udvikling. Og jeg har det da for resten også, som jeg vil have det. Jeg er jo en fri mand og ønsker ikke at sælge den frihed.
-Lidt af en rebel?
-Nej, det mener jeg ikke. Jeg har altid stemt Venstre, Men efterhånden bliver de mere liberale ideer mig lidt for byprægede. Der er jo Venstre, der fik gennemført de første jordlove, og øvede en indsats i forbindelse med hedens opdyrkning. Og det var noget, som alle kunne forstå. Men skal det nu gå den modsatte vej, så kan jeg ikke følge med mere. Og et er menneskenes egen skyld, hvid det sker. Ganske vist er der mennesker i byen, som drømmer om landet. Men bare ikke i tilstrækkelig grad. De er for få.
-Men er det da ikke godt at bo på landet?
-Jo, det er. Derfor bliver jeg jo også boende og holder fast ved jorden og dyrene.
-Og drømmer ikke om alderdomshjemmet?
-Nej, der trænger jeg ikke til at komme endnu. Derimod kunne jeg nok tænke mig at bygge et hus herude i haven. Men det haster nu ikke!