22. december

Astrup kan man ikke leve af!
Kristian H. Lassen har boet i Astrup siden han var 14 år.
(Artikel fra Østhimmerlands Avis fra 1984)

Midt i hjertet af Astrup by ligger ”Lassens Møbler”. Det er en forretning, sønnen har overtaget fra faderen. Det er en forretning der går godt. En forretning, der sælger gamle møbler til genbrug eller ombetrækning. Til egne fra næsten hele Danmark. Både til ind- og udland. Sidstnævnte især i feriesæsonen. Ejeren af forretningen er en ældre mand, der har nået pensionsalderen, men stadig er grebet af lysten til at sælge og handle.
Hans navn er Kristian Hübertz Lassen.
Jeg kommer på besøg en ganske almindelig ugedag og spørger, om han har lyst til at fortælle om sig selv. Næsten inden jeg har sagt det, er Kristian Hübertz Lassen gået i gang med at fortælle om sig selv. Kun afbrudt af telefonen, der ringer to gange.
-Jeg kom til Astrup som 14-årig sammen med mine forældre i 1930. Far var slagter og vi havde vores egen butik. Jeg er født i og opvokset i Hellum. Der havde jeg også min skolegang, som kun var hver anden dag. Resten af tiden hjalp jeg far i butikken. Det var almindeligt dengang, men i dag går den ikke, griner Kristian H. Lassen.
-Som så mange andre børn fulgte jeg min fars fodspor og blev slagter. I midten af 50’erne overtog jeg min fars slagterbutik, der dengang lå i butikken, vi sidder i nu.
Min kone, Magda Lassen, var damefrisør, men med tiden droppede hun det og kom i slagterbutikken, hvor hun hjalp til. I 1960 byggede vi hus og butik på Ardenvej nummer 5. Slagterbutikken lå dengang, hvor Himmerlandsbanken ligger i dag. De sidder til leje hos og i resten af huset har jeg min privatbolig.
Efter at jeg var flyttet til Ardenvej, flyttede min far, der var pensioneret, ind med møbler i den gamle slagterbutik. Min far har altid interesseret sig for gamle møbler, og det har jeg også arvet fra ham. Så ikke nok med at jeg blev slagter og overtog butikken fra ham, så blev jeg også den, der overtog butikken her med de gamle møbler.
Helt nøjagtig var det pinselørdag kl. 12.00 i 1968, at jeg lukkede slagterbutikken og flyttede herover, smågriner han, tilfreds over at kunne huske datoen og tidspunkter så nøjagtig. Siden har jeg ikke lavet andet end at passe forretningen her, det går mig godt. Min kone hjælper til, når der er behov for det.
På spørgsmålet om Kristian H. Lassen regner med, at deres eneste barn skal overtage butikken, siger han: -Det tror jeg helt bestemt ikke. Min søn er lærer og har en gård uden for byen. Jeg tror ikke, at han har samme interesse for det, som jeg har haft.
Hvordan det ellers er at have boet i samme by i så mange år, siger han: – Engang var det sådan, at man kendte alle i byen. Det gør jeg ikke mere.
Hvor mærkeligt det end lyder, så har Astrup været en mindre by, men med flere forretninger.
Jeg kan huske, at vi havde to høkere, en brugs og en købmand. I dag har vi kun en købmand og en brugs.
Vi har haft en manufakturhandel, for i øvrigt i huset her, to cykelforretninger, en snedker, en gartner og øl-depot for både Carlsberg og Tuborg. Alt det har vi ikke i dag. Jeg synes, at det er en skam. Jeg går ind for, at man skal bevare de små landsby-samfund.. Astrup er blevet en hel anderledes by end da jeg kom hertil.
I dag kan man ikke leve af Astrup, slutter Kristian Hübertz Lassen.