24. december

(Fortsat fra 23. december)

Min tiptipoldefar på farfar’s fars side (f.1809 – d. 1900) var her den navnkundige lands- og folketingsmand (1856 til 1865 og 1866 til 1874) Niels Peder Hansen, der i 1865 blev smidt ud af sin valgkreds (Bælum-kredsen), fordi han ikke fulgte partidisciplinen ved afstemningen om grundlovsændringen, efter Danmark havde tabt krigen i 1864. Det var også ham, der i 1865, som taler ved et valgmøde i Terndruplund, smed sit manuskript i hovedet på sin politiske modstander, krigsminister Tschjerning.

Episoder – der selv på daværende tidspunkt blev anset for lidt kontroversielle, men min tiptipoldefar udtænkte da også lokalpolitiske ideer af visionære art – som efterfølgende har sat et tydelig aftryk på udviklingen i Himmerland. Bl.a. var han i 1874 en af idéskaberne – og efterfølgende samme år initiativtageren til nedsættelse af en kommission bestående af ledende politikkerer fra Aalborg Amt, Aalborg Byråd og de østhimmerlandske kommuner for at få etableret en østhimmerlandsk jernbane gående fra Aalborg til dengang, før Hadsund reelt eksisterede, Havnø Ladeplads. På grund af uenighed omkring finansieringen blandt nogle af kommissionens medlemmer bar initiativet i første omgang dog ikke frugt, men projektet blev i udvidet form få år efter taget op igen og resulterede i 1883 i etableringen af først Randers – Hadsund Syd Jernbanen, dernæst i år 1900 i etableringen af Aalborg – Hadsund Jernbanen og i 1904 i opførelsen af Hadsundbroen. Den banelinje der i folkemunde, eller rettere dens lokomotiv med vogne, der blev kaldt ”Hadsund-Peter”.

Modsat må jeg lidt i forlegenhed erkende, at slægten min farfars mors side i samme periode ikke opnåede den samme succes og glamour med sin livsførelse.

Min tiptipoldefar på min farfars mors side, Nicolaj Corneliussen blev sammen med Søren Nielsen Kusk i 1827 midlertidigt indsat i arresten eller fangekælderen på Willestrup efter anklage om tyveri og flere andre ulovligheder.

Nicolaj Corneliussen var født den 6. december 1783 i Kirkehøjhus Laulund, Astrup sogn som nummer 9 i en børneflok på 13. Efter slaget på Redden i 1801, hvor den danske hær var i akut mangel på nye soldater, blev han af Willestrup udkommanderet og sendt til København for at blive soldat ved Det kongelige Artilleri Korps 6. Han mønstrede i 1802 og var soldat i mere end 10 år. Han deltog således i den danske del af Napoleon/Englandsskrigene, herunder englændernes bombardement af København i 1807. Han må være blevet gift under sin soldatertid, for efter krigen vendte han sammen med sin kone, Lisbeth Andersdatter, der var født på Falster i 1783, igen hjem til Astrup for at blive fæstebonde på sit fødehjem Kirkehøjhus. De fik 9 børn, men tilværelsen må have udviklet sig mere og mere kummerligt. Måske var han traumatiseret af krigsoplevelserne og de mange år som soldat, men sandsynligvis også bitter på herremanden på Willestrup, fordi denne havde udkommanderet ham. Han havde efterfølgende flere konflikter med birke- og retsvæsenet som resulterede i både kortere og længere fængsels- og tugthusstraffe. Heriblandt endda en livstidsstraf, som han dog efter en kortere årrække blev benådet fra. D. 27. juli 1849 bliver han igen efter mistanke om tyveri indsat i Hobro arrest og hvor han 3 dage efter indsættelsen, 69 år gammel og som enden på en trist og ulykkelig skæbne hængte sig. Han begraves fra Hobro kirke få dage senere, men jordfæstes udenfor kirkemuren, da folk, der var døde for egen hånd, dengang ikke måtte begraves på ”indviet jord”

Min tiptipoldefars omdømme var sikkert ikke, og måske også med rette, den bedste på Astrupegnen, men som direkte efterkommer er jeg nødt til at sige, at sandsynligvis var ingen af disse ulyksaligheder opstået, hvis man på daværende tidspunkt havde haft kendskab til begreberne granatchok, posttraumatisk stress og krigsveteransyndromet. Modsat er jeg da også lidt stolt af, at min tiptipoldefar deltog i kampen mod et af de største militære overgreb, der nogensinde har været rettet mod Danmark.

Nicolaj Corneliussens barnebarn Karoline Corneliussen, hvilket vil sige min oldemor, bliver i 1893 gift med min oldefar Niels Peter Nielsen, der var barnebarn af lands- og folketingsmand Niels Peder Hansen.

Det er på en måde lidt underligt, at to af mine tiptipoldefædre næsten samtidigt, og begge bosiddende indenfor en radius på få kilometer, hver især har tilhørt en af den himmerlandske almues absolutte bund- og topklasse – men det er da også glædeligt, at familierne på kun to generationer får nedbrudt klasseskellet, så deres børnebørn kan gifte sig. Selv om jeg nu er femte generation efter Nicolaj Corneliussens og Niels Peder Hansen, må jeg jo besidde gener fra dem begge – hvilke af siderne der slægter mig mest på, må jeg jo lade andre dømme om!

Bryllupsbillede fra 1893 af min oldemor Karoline Nielsen 1869 – 1938
og min oldefar Niels Peter Nielsen 1869 – 1946
Min oldemor var født Corneliussen og barnebarn af Nicolaj Corneliussen

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR