Arden omkring 1930 – 1940
Af Viggo Hansen.
Fritidsfornøjelserne var få men noget var der dog. Fodboldklubben afholdt balaftner for at skaffe penge til klubarbejde. Derudover var der en såkaldt ungdomsklub, hvis eneste arrangement var et bal et par gange om vinteren.
Der var en afholdsbørneloge under I.O.G.T., som afholdt møder og fester for sine medlemmer men også her trak det økonomiske en grænse.
Der var dog vinterarrangementer, som man så hen til med forventning og glæde. Det var borgerforeningens teateraftener, hvor omrejsende teaterskoler gav forestillinger (f.eks. Gerda Christoffersens) et par gange om vinteren. Disse teateraftener trak fulde huse hver gang og så fik man sig en svingom efter forestillingen. Det helt store var dog Borgerforeningens årlige karneval. Hele hotelsalen blev indrettet ved hjælp af kulisser, som en eller anden facilitet f.eks. et skovparti, en byport o.s.v.. Samtidig havde man arrangeret optog af en eller anden slags som blev gjort meget naturlig ved at man i udstyrsforretningen havde lejet dragter og remedier. Her fok vi i mange år hjælp af Miehe familien som havde vinterhi i Arden dengang.
Alle Mieherne var flinke til at være med ved fastelavnsfesterne. De havde erfaring for sådan noget og havde mange dragter, som de gerne udlånte.
En Miehe datter gift med Chr. Rehder ejede Arden kro og en anden datter gift med Oscar Glauert boede i mange år i deres beboelsesvogn. Brødrene August og Christian Miehe med deres franskfødte fruer var ligeledes faste vinterbeboere.
Fastelavnsfesterne strakte sig over to aftener men debutaftenen var jo det helt flotte og mange deltagere var maskererede i mange flotte og morsomme forklædninger. Der var præmier til de bedst udklædte. Publikumspladserne var helt besatte og man havde en virkelig god aften. Anden dagen blev programmet gentaget for børnene, her var også altid stuvende fuldt.
Miehernes ophold i vintermånederne satte et vis præg på byen. Vi husker den vinter, hvor Bivognen opholdt sig her for at bygge cirkus sammen med klovnen August Miehe.
En anden cirkusfamilie, lagde beslag på al staldpladsen på Arden Gl. Kro. Det var mens rejsestaldenendnu var der. Der var mange heste og vilde dyr bl.a. en bjørn. Denne bjørn blev ret kendt, idet den bed en finger af staldpasseren. Han havde vist stukket hånden gennem nettet om bjørnens bur. Den samme familie havde en del heste og de oprettede en slags rideskole i byen. Man kunne dagligt se byens honoratiores ride ture på flotte heste og under ledsagelse af ridelæreren.
Et minde om Mieherne har vi stadig, nemlig Miehesgade. Her boede gamle fru Miehe, moder til børneflokken.
Vinteren var også den årstid, hvor de lokale ”skuespillere” spillede dilettant. Det har man gjort langt tilbage og der er gamle billeder af de optrædende.
Ligeledes lavede man lokale revyer, hvor det drejede sig om i viser at drille hinanden. Revysangene var vel ikke lige gode alle sammen men vi havde en forfatter i byen nemlig Otto Christensen, der under 2. verdenskrig var sognerådsformand. Han skrev ypperlige viser og forfattede fortællinger, der blev optaget i ugeblade og aviser. I sin ungdomstid i Arden lavede han en del revyaftener, som desværre ikke findes mere.
Jeg husker et par vers til melodien ”Sov dukkelise”. De lød sådan:
| Vi har i Arden en slagter Gert
se han er en slagter for mig. Han gi´r os ej knogler, når vi forlanger skær for Gerth er selv en god flæskesteg. Ja, kom til Arden, skidt med Hobro Arden, som har den dejligste kro hvor kan man finder kønnere pi´r hvor har man skræddere, som ingenting si´r |
Når jagten går ind, så går jægerne ud.
Kræn Miehe og Knudsen jeg ser, De fyrer i bakkerne skud på skud, Men Mikkel i skægget kun le´r. Ja, kom til Arden, skidt med Hobro, Arden, som har den dejligste kro, Hvor kan man finde kønnere pi´r hvor har man skræddere, som ingenting si´r
|
I det følgende vil jeg omtale, hvad byens forretninger bestod af og i hvilke antal:
Købmænd:
Der fandtes 5 købmænd og en brugsforretning. Heraf var de to store købmandsgårde på Jernbanegade. De to købmandsgårde havde udover almindelige købmandsvarer en stor afdeling med kakkelovne og tømmer (det var før man kendte til centralvarme). De havde en del isenkram men den største afdeling var nok korn. Og foderstoffer til landbruget. Hver forretning havde gerne 2 kommiser og 1 lærling og til at passe korn- og foderstoffer en såkalt gårdskarl. Han passede tillige opstaldede heste, hvortil hver forretning havde plads til 7-8 heste. Disse gårdskarle, havde en ret god supplerende indtægt i form af drikkepenge.
Manufaktur:
Der fandtes 3 manufakturforretninger. Den største var vel Rich. Nielsens, der havde til huse hvor kiosken ligger.
Skotøj:
Der fandtes 2 skotøjsforretninger, begge med reparationsværksted. Dengang lod man jo sit fortøj forsåle og reparere, når det var nødvendigt.
Bager:
Der var en tid med 3 bagerforretninger samt et hjemmebageri.
Skrædder:
2 skrædderforretninger sørgede for, at vi fik nyt tøj. Konfektion var ikke så kendt.
Sadelmager:
2 sadelmagerværksteder, hvoraf den ene også havde møbler. Arbejdet bestod jo meget i sadeltøjsreparationer for heste.
Cykelforretning.
Byen havde to forretninger, hvor nye cykler kunne købes og alle reparationer fås udført.
Isenkræmmer:
Der fandtes i flere år en stor isenkræmmerforretning på Jernbanegade, men den ophørte og gav plads for nuværende isenkræmmer Bøgh´s forretning, der oprindelig var en træhandel. Altså en forretning der havde træsko og forskellige slags redskaber.
Boghandel:
Der fandtes en boghandel med stor kapacitet.
Urmager og guldsmed:
En forretning der altid havde et ret stort og godt udvalg og tillige virkede som optiker-forretning.
Gartneri med forretning:
En gartnerforretning samt et par mindre grønthandlere.
Cigarforretning:
En forretning.
Pålægsforretning:
En mindre forretning på Skovvej.
Slagterforretning:
To forretninger.
Murerforretning:
To mestre
Snedker og tømrer:
En mester.
I den nærliggende Store Arden fandtes en stor købmandsforretning, der beskæftigede 2 kommiser. Forretningen havde stort salg til landbrug og det medførte, at den havde fast kørsel med eget hesteforspand efter varer, der kom pr. bane til Arden.
Stor Arden havde desuden selvstændig smedeforretning.
I mange år drev Bolette Borup udsalg af slagtervarer i egen forretning mens manden drev murerforretning.
Af beskæftigelsesmuligheder skal nævnes Rold Skov Savværk, der en overgang havde langt over 100 mand beskæftiget. Savværket havde en stor afdeling, der fremstillede træsko og en afdeling der fremstillede emballage (fiskekasser).
Byen har været præget af savværket, der altid var sikker på at få valgt deres egen repræsentant til sognerådet. Denne repræsentant var altid valgt blandt træskoafdelingens personale. Denne afdeling var i egene sammenhængende lokaler og det medførte at man havde let ved at tale sammen om dagen og især når fløjten havde afsluttet arbejdsdagen.
Savværket drev tillige et teglværk (hvor Søren Vangsted har sit byggefirma). Her var mange beskæftigede og det var hele døgnet, idet der under brændingen af mursten skulle være kontrol i døgnets 24 timer. Leret til stenene hentedes rundt om teglværket og kørt dertil pr. tipvogn (nogle smådamme viser endnu hvor nogle af lergravene lå). Efterhånden blev det nærliggende lerlag opbrugt. Man forsøgte i nogle år med at afhente ler i en lergrav mellem Astrup og Terndrup men det kunne ikke betale sig, hvorfor teglværket blev nedlagt.
Træskofabrikken svandt også ind. Der kom andet og lettere fodtøj, så fortøjsmarkedet skiftede.
Søren Justesen en af savværkets træskoarbejdere, startede egen træskofabrikation som nu er ophørt.
En anden god arbejdsplads var skoven.
Rold Skov Savværk, der så vidt jeg har fået fortalt var landets største var storforbrugere af råtræ og brugte adskillige tusinde kubikmeter om året. At skove disse store træmængder krævede megen arbejdskraft. Man havde overhovedet ikke motordrevne save så alt foregik pr. håndkraft, så det tog sin tid at fælde et stort grantræ og derefter kviste det og save det i passende længder. Transporten af træet til savværket krævede meget. Alt træ blev kørt på hestevogn og da der var grænser for hvor stort et læs hestene kunne trække på dårlige skovveje var der behov for mange køretøjer. Disse mange køretøjer var jo et almindeligt syn hver dag gennem byen. De gav ofte trafikproblemer, især når disse lange læs skulle svinge fra Skovvej eller Blåkildevej ud på byens hovedgade. Der blev undertiden knust en rude.
Tørvefremstilling spillede også en beskæftigelsesmæssig rolle, idet tørv var det almindeligste opvarmningsmiddel man kendte. Da byen var så godt som omgivet af moser var det nærliggende at fremstille tørv. Jeg har tidligere omtalt den store tørvefabrik i Vejrholt mose. Ud over den var der mange små tørveproducenter. Det var dog almindeligt at man selv fremstillede sine tørv. Man købte simpelthen tørvemassen og betalte som regel 1 kr. for tørvemasse til 1000 stk. tørv Man kunne så efter eget ønske lave skæretørv eller æltet tørv. De æltede tøer var de bedste men også mere arbejdskrævende at fremstille. Al tørvemassen var heller ikke egnet til æltning.
Af anden virksomhed kan nævnes ølbryggeriet i Blumesgade. Indehaveren solgte dette efter 1. Verdenskrig og flyttede til Gudumholm, hvor han driver en sodavands-fabrik m.v.
Bryggeriet i Arden stoppede også efter nogle år med sodavandsproduktion.
En virksomhed med flere ansatte var Arden Maskinfabrik, der lå hvor Shelltanken (Go-on) er. Her var der 4-5 svende og 2 lærlinge. Fabrikken var kendt for fremstilling af vindmøller (Klapsejlere) Hans Justesen´s møller kunne ses på gårdene i et meget stort område.
Også DSB var en god arbejdsplads. På kontoret var der altid en stationsforstander, 2 trafikassistenter og 1 elev, dertil kom 4 portører og en i pakhuset til at modtage og udlevere varer. Til at passe banelegemet var der en Baneformand, der havde et antal fast ansatte banearbejdere. Derudover anvendtes en del ekstraarbejdere til større arbejder og til afløsning i ferier. DSB kontoret var også postkontor og mange år var der en faguddannet postassistent. Området var stort med arbejdspunkter i Haverslev – Mejlby mod vest og Astrup – Tisted mod øst.