Billede taget ved Post- og Telegrafvæsenets bygning mellem Gravlev og Støvring, her lå der altid store driver.
Mine forældre, Karen og Jens Kragelund, fra hhv. Rold og Gandrup blev gift i 1945. Min far var startet som vognmand og mekaniker i Rold i 1941. En af de opgaver, han havde, var kørsel for Aalborg Amts Vejvæsen på hovedvej A10 mellem Støvring og Hobro, om sommeren var det kørsel med “vejholdet”, og om vinteren var det snerydning og sandspredning. Vejvæsnet havde også sit “eget” hold, chauffør på bilen var vores nabo, Carl Otto (udtalt på roldsk: Kallot) Begge hold sorterede under vejmanden. Vores chauffører var bl.a. Svend Bengtsen, Pit (Peder) Damborg, Vagn Madsen, Poul Larsen og til at begynde med på sneploven min farbror Marius, der var den første mekanikerlærling.
Kørselen om vinteren kunne være drøj, især om natten. Materiellet var under og lige efter krigen meget ringe, men en fordel var, at de selv kunne reparere det, når det gik i stykker, hvis der vel at mærke var materialer at gøre med. Jeg vil tro, at en af grundene til, at vi fik benzin- og dieseltanke var, at der skulle være brændstof til bilerne om vinteren især. Mens jeg var stor pige, altså inden jeg blev konfirmeret, fik vi også installeret en gammel bilmotor i kælderen under værkstedet, så vi havde egen strømforsyning, netop fordi det ikke var usædvanligt, at strømmen kunne forsvinde om vinteren. Vi blev alle instrueret i at starte denne motor, og jeg var virkelig ikke vild med tanken om at være alene hjemme, med en lommelygte i mørke at skulle ned i kælderen, finde frem til motoren og få den startet, plus at den syntes at larme infernalsk, når den blev startet, da der var lavloftet og det rungede nede i kælderen …… Det blev heldigvis aldrig aktuelt for mig, men tanken!
Da jeg var barn, var der vitterlig meget mere sne end nu om dage. På billedet fra vinteren 1950-51 (måske 1951-52?) ser man, hvor højt sneen når op. Sneploven kunne ikke klare den megen sne, så det blev “vejholdet”, som måtte skovle sneen væk. Billedet er taget på A10 lige uden for værkstedet, de to huse i venstre side er August-Niels’s og Lembs, manden til venstre er morbror Lavrids, min farmors bror, der var hjemme på besøg fra Amerika, ham i midten med kasketten er vejmanden, ham med stokken ved jeg ikke, men hunden er vores Gammel-Bjørn.
Billedet herunder er fra Tveden. Der blev harvet, fordi sne og is var så hård og sammenkørt, at sneploven ikke kunne stille noget op med det. Traktormanden ved jeg ikke, hvem er, men bag ploven er det Pit Damborg og foran står vejmanden.
